søndag den 20. november 2016

Min første Medaljon er færdig

Jeg har i mange år haft lyst til at sy en Medaljonquilt, og i foråret 2015 var der igen slået et kursus op hos Helene Juul. Trods meget få deltagere, valgte hun at afholde kurset, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Jeg havde indkøbt en del stoffer da jeg for flere år siden var faldet for denne farve palette, som jeg gerne ville sy en Quilt i. Efter en del billede "kigning" besluttede jeg at min medaljon skulle have en stjerne i midten, og midten skulle drejes og sættes på spids, så jeg fik nogle hjørner til at prøve at lave "clamshells".
Med disse udgangspunkter gik jeg i gang, og hvor har det været en lærerig proces. Selvom jeg ikke heletiden har syet på det, har projektet ofte været i tankerne, fordi jeg ligesom skulle samle "mod" til næste etape.
Det har været dejligt med input og jeres meninger, uden dem var resultatet nok ikke blevet som det er, og jeg er glad for resultatet.


Når noget er afsluttet bliver der jo plads til noget nyt, og min næste medaljon skal have drejet midten 2 gange........men det er også det eneste jeg ved lige nu, så der er heldigvis andre projekter at gå igang med inden.
F.eks. noget af det jeg købte ind til hos Quilt my design i fredags

I går havde min søster fødselsdag, og selvom hun ikke vil have gaver, blev hun nu glad for disse grydelapper, som i dagens anledning selvfølgelig ikke var pakket ind.
Jeg er ikke rigtig begyndt at sy juleting endnu, men som det ses på billedet af fredagens indkøb, varer det ikke længe før jeg starter på dette års Julemysteri kalender, og så faldt jeg også for hjertet på pind, dem skal der også laves nogle stykker af. Er i igang med juleting, eller måske er i færdige ??




3 kommentarer:

  1. Kære Gitte. Hvor er din MEDALJON quilt smuk. Et imponerende arbejde, som du kan være stolt af. Fine indkøb, du har gjort hos Linette i Vejle. Jeg synes også, at hjerterne var fine, og det er nogle lækre sager, du har købt. Jeg kan heller ikke stå for dine grydelapper, de er så smukke i farverne. Rigtig god adventstid til dig fra Kirsten.

    SvarSlet
  2. Hvor er den bare blevet flot! Og selv om vi jo ikke kan se, hvordan det havde set ud, uden den yderste smalle kant, ser det i hvert fald helt perfekt ud med! Smukt arbejde. Glæder mig til at se mere til dig næste projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er præcist sådan jeg har det, og så bliver jeg ret taknemmelig over at kende så dygtige quiltere, der gerne kommer med deres uforbeholdne mening ;o)
      Så mange tak for det.

      Slet

Tak fordi du har lyst til at kommentere mit indlæg, det er rart at læse dem.