Viser opslag med etiketten Giraffer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Giraffer. Vis alle opslag

torsdag den 16. februar 2017

Et slidt mønster

Da jeg for nogle uger siden fandt mit giraf mønster frem slog det mig at det må være mit mest slidte mønster.
Jeg har fået bestilling på 1 giraf til en pige, men at sy bare 1 giraf, det har jeg nu lidt svært ved. I denne om gang er det blevet til 4, så er der lidt at vælge i mellem, og mon ikke jeg finder aftagere til de andre 3 også.


Nu kan jeg også vise hvordan jeg valgte at løse udfordringen, som man kunne deltage i, i Vitus Bering Quilters denne sæson.
Vi fik stoffet ved første sy aften efter sommer ferien og ved syaften i februar var det tid til afsløringen af de mange forskellige projekter.
Her er min løsning:
Tæppet er maskin syet og quiltet, der er fleece på bagsiden, da jeg tænker at det nok bliver til et puttetæppe.



Det er det blomstrede stof der er udfordrings stoffet, og vi fik 30 cm.i en halv bredde. Det var ret spændende at se hvordan udfordringen var blevet løst, meget forskelligt.


mandag den 25. juli 2016

Giraffer i sand

I ved jo godt at jeg er vild med giraffer, derfor vil jeg lige dele disse flotte sand giraffer med jer.
De kan ses i Søndervig frem til oktober. Temaet for dette års sandskulpturer er Afrika's dyreliv.
Der er rigtig mange flotte skulpturer og fortolkninger.


Det er jo altid godt at vide, at andre kan have samme fascination som en selv ;o)

lørdag den 30. april 2016

4 - linger

Det er meget længe siden at en kollega spurgte efter en " rigtig" giraf.
Jeg er ikke lige faldet over noget stof til det formål, men til køb/salg/bytte aften i Vitus Bering Quilters var der en som havde et stykke med, vist nok købt i USA.
Det måtte jeg have, og selvom det ikke er så længe siden sidste flok blev sendt afsted, gik jeg igen i gang med at sy lidt giraffer.
Nu er 4-lingerne blevet færdige og klar til at rejse ud:

søndag den 6. marts 2016

Der kom 1, der kom 2, der kom 3 små søde ........

Kan i huske den gamle sang med Trille ??
Hun synger godt nok om killinger, men jeg er alligevel kommet til at tænke på sangen efterhånden som årets første giraf produktion er blevet færdig.
10 er det blevet til i denne omgang

Jeg indrømmer gerne at de er lidt bøvlede og der er meget monterings arbejde, men jeg er nu altså vild med giraffer, også de rigtige. Næste billede er taget i Givsskud Zoo i sommers.