søndag den 19. februar 2017

Ny taske

Jeg har længe trængt til en ny " arbejdstaske". Lynlåsen i den gamle var gået i stykker, og åbningen var egentlig for lille.
Til Julecafe hos Quilt my design købte jeg mønster og nogle materialer til Pindsvine tasken. Jeg snakkede med en som fortalte at hun havde set den syet i en grøn version, og det var faktisk det der gjorde at jeg fik øjnene op for selve mønstret og indretningen af tasken.
Jeg har kombineret applikationen på den ene side med et motiv fra skovløberen, sat en delbar lynlås i foroven så tasken kan lukkes og så har jeg tilføjet den uundværlige nøglesnor.
Min version ser sådan ud:




Og den er pakket og klar til arbejdsdagen i morgen.

1 kommentar:

  1. super smuk taske, du har syet. Den er bare skøn i de grønne farver, du har valgt.

    SvarSlet

Tak fordi du har lyst til at kommentere mit indlæg, det er rart at læse dem.