I denne weekend har der været udstillinger med 2 lokalgrupper i rimelig afstand fra mit hjem. Så i går var jeg i vejle og se Vejle Quilters udstilling og i dag kørte jeg så den anden vej, nemlig til Odder for at se Quiltenålens udstilling.
Begge udstillinger var rigtig fine med mange forskellige arbejder og udtryk. Jeg nyder at se hvad andre har lavet, det giver god inspiration til kommende projekter.
Jeg synes specielt at det er rart også at se alle de forskellige små brugsting der bliver lavet, måske fordi jeg selv elsker at bruge tingene i hverdagen, og fordi jeg oplever at netop de små ting giver grund til stor glæde rundtomkring som f.eks. værtindegaver m.m.
Tak for fine udstillinger til begge lokalgrupper.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak fordi du har lyst til at kommentere mit indlæg, det er rart at læse dem.